Velkommen til 
Lokalforening
Vores Søften

Det er foreningens formål at være en paraplyorganisation for Søftens foreninger, som kan være medvirkende til at fremme samarbejdet og være bindeled mellem politikere, foreninger og borgere i Søften.

Følg med i livet i Søften:

Facebook

I Søften findes der rigtigt mange forskellige foreninger, som sørger for et rigt og veludviklet fællesskab på tværs af alder, køn og interesser.

Lokalforening Vores Søften er til for at understøtte foreningslivet ved at styrke samarbejdet internt i byen, samtidigt med at vi er bindeled til politikerne og forvaltningen i Favrskov Kommune.

Samtidigt med arrangerer vi også forskellige aktiviteter for byens borgere, som du kan læse mere om herunder, hvor vi sørger for flagalleen i byen, holder Markedsdag på Engen og er medarrangør på juletræstændingen midt i byen den første søndag i advent hvert år.

Lokalforening Vores Søften finansieres via et tilskud fra Landsbyrådet i Favrskov Kommune og så giver alle grundejerforeninger i Søften et tilskud per medlem.

Vores vedtægter for foreningen kan du finde lige her – Vedtægter (klik på linket).

Arrangementer i Søften som vi står bag

Flagalleen i Søften

Hvert år har vi fornøjelsen af vores flotte flagalle i midtbyen i Søften og ved indfaldsvejene på udvalgte højtider, helligdage og konfirmationer.

Det er Lokalforening Vores Søften, der står for at indkøbe og vedligeholde flagalleen, og vi har fået Søften GF Fodboldafdeling til at stille flagene op. Det betaler vi dem for, og det giver foreningen et økonomisk bidrag.

Markedsdag

Hvert år den første lørdag i juni holder vi i samarbejde med foreningerne i Søften den årlige Markedsdag. i 2025 er det den 14. juni, og vi glæder os til at præsentere programmet for jer, når det er klart i løbet af maj måned.

Hvis du gerne vil have en stand til Markedsdagen eller har spørgsmål, så skriv til vores formand. Du finder mail adressen længere nede på denne side.

Juletræstænding

Hvert år den første søndag i advent holder vi juletræstænding ved stenen midt i byen lige over for Forsamlingshuset.
Vi holder det i samarbejde med SGF Venner, hvor vi deler æbleskiver, gløgg og juice ud til borgerne i Søften, og børnene får en slikpose af julemanden.

Det er en god tradition, vi nu har haft i flere år, og det koster ikke noget at være med. I 2025 bliver det søndag den 30. november.

Mød bestyrelsen i Lokalforening Vores Søften

Bestyrelsen bag Lokalforening Vores Søften - Foto Anders Godtfred-Rasmussen.

Søren Dal Andersen

Formand

Kontakt
Lokalforening Vores Søften

formand
@voressoften.dk

og følg os gerne på Facebook



Michael Damkjær
Sørensen

Kasserer


Lonny Lønsmann
Christensen

Bestyrelsesmedlem


Michael Christensen

sekretær


Kontakt os

Hvis du gerne vil I kontakt med os, så send en mail til vores formand. Du finder oplysningerne herunder.

E-mail – formand@voressoften.dk

Følg med i livet i Søften:

Facebook